Sliksten til immunforsvar og fordøjelse hos heste
Sliksten til immunsystem og fordøjelse indeholder: Marietidselfrø, hørfrø, hampefrø og havsalt. Ud over indholdet, vil slikstenen ligeledes afhjælpe kedsomhed i stalden og holde gang i spytproduktionen. Spytproduktion hos heste er vigtig, da spyt indeholder bikarbonat som neutraliserer mavesyren i hestens mavesæk. Derved minimerer sliksten til heste også risikoen for mavesår.
Denne sliksten er produceret af naturlige ingredienser og så er de håndlavede, så det sikres at fordelingen af vitaminer og mineraler er jævn igennem produktet.
Marietidselfrø
Marietidselfrø er et godt tilskud til heste der har brug for udrensning. Marietidselfrø er rige på flavanoiden Sillymarin, som understøtter leverens funktion.
Hørfrø
Hørfrø er kendt for mange positive egenskaber, heriblandt den udrensende effekt hørfrø har for tarmsystemet, hørfrø har ligeledes vist sig effektiv ved heste der har indtaget sand. Hørfrø indeholder en stor andel af omega 3 fedtsyrer, der øger nedbrydningen af fedtdepoter og øger stofskifteprocesserne. Omega 3 fedtsyrer er også essentielle i den rette transport af hormoner. Hørfrø er ligeledes kendt for at bidrage til en sund og skinnende pels.
Hampfrø
Hampfrø indeholder omega-3, 6 og 9, samt et stort indhold af protein. Proteiner er et vigtigt næringsstof til heste, fordi protein er involveret i næsten alle vitale processer i hestens krop.
Havsalt
Salt har en vigtig rolle i mange af kroppens processer. De er med til at regulere produktionen af sved og spyt. salte er vigtige for reguleringen af fordøjelsesvæsker og væskebalance. Kroppen består af omtrentligt 70% vand, og det er saltene, der er med til at opretholde denne væskebalance. Derudover er saltene vigtige for en normal muskelfunktion og et normalt fungerende nervesystem.