Hegn
Her finder du et stort udvalg af hegn til hobby og landbrug.
Vi har et bredt udvalg af spændingsgivere, tråd og tilbehør i forskellige priskategorier, og viser gerne frem i vores udstilling i Haarby.
Kontakt os gerne for et tilbud på materialer til dit hegnsprojekt - vi kan klare det meste til en skarp pris!
Hestehegn
Heste er ofte kostbare dyr, og det stiller store krav til hegnet. Derudover er der ofte æstetiske krav til hvordan hegnet til hestefolden, da heste ofte går ved eller tæt omkring hvor man bor. Ofte er der også en del trafik ind og ud af hesteindhegningerne, da mange heste lukkes ud og ind igen dagligt.
Alt dette taler for at man gør sig lidt ekstra umage når der skal sættes hestehegn. Både i forhold til hegnets kvalitet, udseende og funktionalitet.
Vores egen erfaring har gjort at vi er endt på Gallagher-hegn, med solcelle-strømgivere. Solcelle-strømgiverne kan placeres strategisk ved leddene, så det er nemt at tænde og slukke for strømmen i forbindelse med færdsel ind og ud af folden.
De øvrige hegnsmaterialer er i rigtig god kvalitet, og eksempelvis “hestereb”, kan fås i både hvid og brun, så kan kan få hestefolden givet det look man ønsker.
Kreaturhegn
I forhold til hestehegn er der ved kraturhegn ofte ikke så store krav til udseende. Her er det mere funktionaliteten og pris/holdbarhed der bliver kigget på. Det betaler sig stort set aldrig at vælge billige materialer, da hegnet ofte skal holde i mange år. Kom gerne forbi vores butik i Haarby på Sydvestfyn og se forskellen i kvalitet på billige hegnsmaterialer og de lidt dyrere.
Hvad end du har en større malkekvægsbesætning eller bare har 2 ammekøer i haven giver vi gerne et tilbud på materialerne til dit hegnsprojekt.
Fårehegn
Fårehegn kan groft inddeles i to modeller. Permanente indhegninger - enten med nethegn eller med 4 eller flere strømførende tråde ELLER flytbare hegn, som vinder mere og mere frem i forbindelse med afgræsning af frøgræsmarker og lignende.
Uanset om du står og mangler et permanent fårehegn eller du skal have et flytbart hegn, så hjælper vi dig gerne med at finde frem til den rigtige model fårehegn til den rigtige pris.
Hegn mod rovdyr
Uanset om det er ræven der skal holdes fra hønsene eller et ulvesikkert hegn til den jyske hede, så har vi løsningen i vores produktprogram.
Kontakt os gerne for at høre om de forskellige muligheder.
Hegn til fjerkræ
Skal du bygge en solid hønsegård med volierenet i faste rammer eller du skal bruge et flytbart nethegn til el til at hegne dine fritgående æglægningshøns, så har vi hegnsløsningen til dig.
Hegn til kaniner
Flytbare net-hegn til kaniner vinder mere og mere frem, og vi har selvfølgelig løsningen til dine kaniner i vores produktprogram.
Tilbud på hegn
Skal du have lavet nye indhegning til dine dyr, så kontakt os gerne på mail, eller kig ind i butikken. Så hjælper vi gerne med at sammensætte den rigtige løsninger og sørger for at du får alle materialer med. Vi giver også gerne et godt tilbud på dit samlede køb af hegnsmaterialer til dit hegnsprojekt.
Udstilling af hegnsmaterialer
Ved butikken i Haarby mellem Assens og Faaborg har vi en mindre udstilling af forskellige hegnstyper og materialer. Du er derfor altid velkommen til at komme forbi og se hvordan de forskellige ledhåndtag, isolatorer, tråde og reb, samt strømgivere til el-hegn fungerer i praksis. Vi har selv stor erfaring med opsætning af hegn og forskellige hegnstyper, og vi rådgiver gerne dig om det rigtige valg af hegn til netop dit hegnsprojekt.